Project Engineer - Arden, United States - Körber Supply Chain DK A/S

    Körber Supply Chain DK A/S
    Körber Supply Chain DK A/S Arden, United States

    4 weeks ago

    Default job background
    Description

    Job Description
    Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

    Jobbet

    Du får en varieret hverdag, præget af samarbejde på tværs af hele virksomheden samt med kunder i hele verden. Dit primære ansvar er at supportere organisationen, særligt Project Management, i tekniske spørgsmål, hvor du får ansvar for engineering, emulering, indkøring og test af systemer, udstyr og anlæg.

    Opgaverne er organiseret i projektteams, med fælles ansvar for at sikre tidsplan og budget – hele tiden i tæt afstemning med kundernes forventninger. Din hverdag kommer dermed til at indeholde opgaver som:

    Udarbejde PLC-programmer

    Deltage i intern test

    Forberede dokumenter for indkøring

    Gennemføre IO- og netværkstest

    Gennemføre indkøring af produkter

    Deltage og gennemføre test

    Gennemføre træning af kundens personale

    Bidrage til fremtidig udvikling igennem rapportering af afvigelser og forbedringer

    Din baggrund

    Du har en relevant uddannelse som elektriker, maskinmester, inden for Software Engineering eller lignende, hvor du har fået kendskab til PLC programmering og automation. Derudover kan du sætte kryds ved flere af nedenstående områder:

    Kendskab til el-tekniske tegninger

    Mestrer fejlfinding; både elektrisk og i PLC kode

    Erfaring med PLC styringer, fx Siemens & Rockwell herunder opsætning af netværk som f.eks. Profinet, Asi-bus

    Erfaring med frekvensomformere/servodrev

    Generelt flair for at sætte dig ind i virkemåde og opsætning af elektriske komponenter

    I hverdagen trives du med et højt tempo og mange bolde i luften, og du er struktureret og sikrer deadlines og kvalitet i det arbejde du leverer. Din kontaktflade vil være bred – både internt og ud imod kunderne, og det forventes derfor, at du har gode kommunikationsevner, og kan begå dig på alle niveauer af organisationen. Du taler og skriver engelsk på højt professionelt niveau, og du skal være indforstået med at stillingen indebærer rejseaktivitet.

    Hvorfor skal du blive en del af Körber Supply Chain DK?

    Vi tilbyder en række attraktive medarbejdervilkår:

    Tryghed & Sundhed: I tillæg til en konkurrencedygtig lønpakke, bliver du tilmeldt vores obligatoriske pensionsordning, der også inkluderer både Sundhedsforsikring og Tandforsikring samt mulighed for fysioterapi. Du bliver desuden en del af vores frokostordning, hvor vores kantine hver dag sørger for sund og spændende mad.

    Udvikling: Vi tilbyder kontinuerligt uddannelse og kurser, og vi ved at vores succes bygger på tilfredse og kompetente medarbejdere. Derfor har vi fokus på både personlig og faglig udvikling.

    Sociale arrangementer: Vi har en stærk virksomhedskultur, som vi investerer meget i at fastholde og udvikle. Det indebærer en lang række arrangementer, samt en aktiv Personaleforening, der arrangerer forskellige events som f.eks. fredagsbar, Julefrokost, en årlig skitur, kulturarrangementer og meget mere

    Lad os høre fra dig

    Har du lyst til at skabe dig en fremtid hos Körber Supply Chain DK, så send os din ansøgning vedlagt CV allerede nu. Vi har ikke ansøgningsfrist på denne stilling, men tager løbende kandidater ind i rekrutteringsprocessen og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Automation, Karsten Klit på tlf.:

    #J-18808-Ljbffr